Endnu en gang åbner Uniradioen op for koncerter i Musikcaféen. Vi er spændte på at præsentere musik i den nordiske undergrund – denne gang med Young Couple og Cherry Blossom Kids
Young Couple er et nyt band fra København, der i januar udgav deres anden single ‘Sharpened Lines’. Med sin både introverte og fabulerende alternative rock rummer orkestret det unge voksne menneskes omfattende og ofte modsætningsfyldte følelsesregister. Young Couple har en traditionel rock-instrumentering med bas, trommer, guitar, vokal og saxofon og adskiller sig derved fra den syntetiske og synth-bårne lyd, som er fremherskende lige nu. Man aner den sirlige og eventyrlystne prog-rock fra 70’ene og ikke mindst strøg af 80’ernes art-rock, hvor Cocteau Twins’ skrøbelige majestæt eller Television’s poetiske guitar-fraseringer skabte nye musikalske horisonter. Young Couples besætning er dog primært klassisk på papiret, idét bandet udmærker sig ved deres opfindsomme brug af instrumenterne og en insisteren på disses potentialer udover det rent rock-traditionalistiske.
Vi glæder os til at høre mere fra Gustav Berntsen og Dirt Bike. Følg ham og hør ham: Debutalbummet ‘World Building’ udkommer 8. maj.
‘When You Die’ er selvfølgelig plantet solidt i rotationslisten – live og på vores Spotify