Uniradioen for medlemmer


Uniradioen er et heldigt sammentræf af talent og begynderheld.

Vi kan lidt af hvert i radiofælleskabet – og du må godt være med.

Bliv en del af uniradioen! Vi er en frivillig forening, som giver dig indblik i forskellige aspekter af medieproduktion, gør dig til en del af et større netværk og giver dig mulighed for venskaber. Arbejdstiden vil gennemsnitligt ligge på 5 timer om ugen og være fleksibel i forhold til studie, job, mm. Hvert halve år betaler du et kontingent på 200 kr. For det får du adgang til vores lokaler, studier og udstyr på Nørregade, samt uanede mængder af kaffe og hygge. 

Uniradioen er en radiofonisk legeplads, der tør udfordre og underholde. Her er rummelighed og plads til alle. Her tør vi prøve nye ting, også selvom vi risikerer at begå fejl, for vi mener at fejl kan være en god forudsætning for læring. Vi er et fælleskab, der lærer sammen, griner sammen og hjælper hinanden.

Er du i tvivl om hvilken redaktion, der passer til dig? Så send en mail til frivillig@uniradioen.dk