Hver måned sætter Uniradioen fokus på et af vores medlemmer, som har gjort lidt ekstra for Uniradioen. Månedens Medlem for februar er Ida De Connick Hugge.
– Hvad laver du på Uniradioen?
— jeg er redaktør på Filmmagsinet Nosferatu og så sidder jeg i bestyrelsen på Uniradioen
– Hvordan ser en almindelig dag på Uniradioen ud for dig?
— Jamen jeg springer lidt rundt mange steder. Hver mandag aften har Nosferatu redaktionsmøde hvor vi snakker om og giver feedback til anmeldelse og radioprogrammerne fra den foregående uge. Jeg er radio-redaktør, så jeg står for at give feedback til radio-programmerne. Om torsdagen går Nosferatu live 15-17 så der er jeg enten inde i radioen og tale om alting film, og hvis ikke jeg er live, så koordinerer jeg radio-programmet og tjekker at alt kører smurt. Hjælper til med teknik etc.
I løbet af ugen har jeg kontakt med de andre redaktører om hvad der nu dukker op og hvis vi har bestyrelsesmøde i den uge så er jeg selvfølgelig der
– Vil du helst aldrig kunne se en film igen eller høre podcast?
— åh nej, det må I ikke spørge mig om. Hm. Jeg har en dyb kærlighed til film-mediet, så jeg ville nok vælge podcast fra, hvis jeg blev tvunget til det. Men det her spørgmsål er svært. Jeg er en del af et filmpodcast – så hvis man tager det ene væk så mister jeg det andet. Det er et filosofisk dilemma jeg ikke kan tage stilling til lige nu. I want it all.

– Har du et yndlings minde fra Uniradioen?
— Uh! Det er super svært at svare på. Jeg tror ikke jeg har ét specifikt yndlingsminde. Der har været en del gode stunder. Vores store generalforsamling på Uniradioen var en stjerne god aften. Nosferatus julefrokost var også skide sjov. Vi hoppede ind i radioen og legede jule-quiz. Vi havde fået lidt meget indenbords, så den er bare gemt til os selv og er ikke blevet udgivet. Måske den bliver leaket på et tidspunkt.
– Rød eller hvidvin?
— Kommer sgu an på situationen. Kan godt lide en dyb rødvin hvis jeg sidder en lang aften med en bøf. Kan høre alle vin-kenderne rulle øjne, men måske et Merlot eller sådan noget. Den går altid rent ned. Jeg tror dog jeg er bedst til hvidvin – hvis jeg skulle vælge. På en varm sommerdag i haven, er jeg fan af noget frisk sea-food med et glas Sauvignon Blanc. Men igen. Ærligt – jeg ved intet om vin. Tager bare hvad jeg plejer. Min mormor er god til den klassiske boks-vin med isterninger i. Den nyder vi tit sammen på hendes terrasse. Den går sgu aldrig galt i byen. Shout out til mormor. No shade til isterninger i vin.
– Hvad er dit favorit radioprogram/podcast?
— Hmm… det er svært. Nosferatu må jeg nok ikke vælge, det ville være lidt snyd. Men så meget elsker jeg heller ikke at lytte til min egen stemme. Ellers tak. Men gerne Nosferatu-programmerne med de andre radio-stjerner! Sprøjten er også skide hyggeligt at lytte til når jeg er på farten. Hvis jeg må vælge et program udenfor uniradioen så tror jeg jeg ville vælge My Brother, My Brother And Me. Det startede bare med at være tre brødre som sad og gav råd til random folk på Yahoo answer. Nu er de blevet kæmpe store, men de er stadig tre brødre der kører grineren rants og giver “råd” til folket. Det er virkelig et dejligt mood at være i.
– Hvor er dit y-sted at hænge ud?
— I København? Hmmm. Igen svært. Jeg er yoga og pilates instruktør, læser Engelsk på KU, er på Uniradioen og arbejder samtidig som professionel filmklipper. Så – jeg er mange steder med mange mennesker hele tiden. Derfor, hvis jeg skulle vælge et yndlingssted at hænge ud, ville jeg måske vælge Glyptoteket hvor jeg kan være alene. Har et årskort og går tit derind og tuller rundt med mig selv. Det er så vigtigt at kunne hænge lidt ud med sig selv en gang imellem og Glyptoteket er så smukt et sted. Ellers elsker jeg at samles rundt om et bord i en stue med et glas vin og venner og et godt brætspil.